• Jannik Landt Fogt

Listen

Kort sagt: Lav en liste for at undgå underholdningsstress.


Vi lever i en tid, hvor mængden af underholdning er så stor, at ingen, om de så brugte hele deres liv på det, kan nå at forbruge alt det underholdning som de gerne vil.

I min vennekreds laver vi lister.

Af film, tv-serier, tegneserier, bøger, computerspil, teaterstykker, kunstudstillinger og koncerter. Meter lange lister af alt det vi gerne vil opleve, men som vi ikke har tid til. Og vi bruger listerne til at baske hinanden i hovedet med. Og diskutere smag og vi argumenterer på livet løs for, hvorfor en given tv-serie er timerne værd. Og så reviderer vi dem igen, når helvedet bryder løs, og en eller anden båtnakke påstår at Sopranos er bedre end Game of Thrones, eller Knud Romer bedre end Jussi, eller...

Det er der vi er.

Vi har lister så vi kan prioritere

vores underholdning.

Jeg har taget den så langt, at jeg ofte logger ind på IMDB og ser scoren. Alt under 8.0 gider jeg ikke spilde min tid på.


Lad os lige spole tilbage.

Jeg kan huske da Tv2 kom til. Den anden danske tv-station. Man kunne komme i skole om mandagen og alle talte om, hvad der var sket i elevatoren om fredagen.

I dag har jeg en stueantenne der kun kan tage DR. Til gengæld pendler jeg så mellem HBO, Netflix, Viaplay, Cmore og Amazone Prime. Og snart kommer også Disney+ på banen. Mediebilledet er blevet fragmenteret. Det er faktisk en underdrivelse – for det er splittet til atomer.

Og det er da fedt!

Det er fedt, at vi har så meget indhold, men for hulen, hvor går det dog ud over dialogen, når ikke vi ser det samme.


Da jeg var knægt startede min gaming med en Magnavox/Philips 7000 der blev plugget ind i fjernsynet. Senere fik jeg en Commodore 64 og langt senere havde vi i familien en 386’er.

I dag har vi en Ipad, og en laptop, og en PS4, og den gamle PS3 som jeg ikke har smidt ud endnu, og en asiatisk arkade maskine med 800 gamle spil på. Og min knægt taler stadig om at han ”mangler” en Nintendo Switch. Og alle i husholdningen, undtagen min 6 årige – og det er til stor frustration for ham, har en smartphone.


Make no mistake. The battle of our attention has begun.


Og den føres på alle fronter. Der produceres bøger, film, tv-serier, musik, computerspil og podcasts som aldrig før. Volumen af indhold – eller som de kalder det; content, har nået svimlende højder.


Og ovenikøbet har vi fået de sociale medier. Og de vil også have vores opmærksomhed, og vores tid. Din tid.


Så vær påpasselig med, hvem du giver den til.


For hvert ene stykke af content der har kvalitet, kan du finde mindst 10 der fyldt med tomme kalorier.


Lær at skelne.


For din egen skyld.


Lav en liste.


Og del den!

51 visninger
 

©2019 by Jannik Landt Fogt.