top of page
  • Forfatters billedeJannik Landt Fogt

Jannik Landt Fogts ultimative guide til Bogforum

-med links til alle de fedeste forfattere og events!


Stempler ud de næste tre dage og tager til himlen aka. Bogforum i Bella Center.


Programmet for bogforum er massivt, og jeg har fået klikket mig frem til følgende hæsblæsende tour igennem bellacenteret:


- Skal høre gymnasiekammerat Lone Aburas læse digte op fra hendes aktuelle digtsamling: Den sorte bog. https://www.facebook.com/loneaburas/posts/1887769621539849/


- Skal se Knud Romer lave spas, alle dage tror jeg. Intet mindre kan gøre det. Der er ingen som ham der kan bære sin indignation. Nogle folk tager ind og ser standup - jeg ville hellere have en Knud.


- Har pakket tasken fuld af tegneserier der skal signeres af Matt Fraction. Ja jeg er fanboy og 40 år, so what! Hvis du ikke har læst hans serie ”Sex Criminals” så er det bare om at komme i gang. Den er god! https://www.facebook.com/events/425445338141614/


- Slår også forbi Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst og køber deres spritnye tegneserie Reservat. Ægte dansk Sci-fi dystopia. Yeah!


- Skal forbi Rød scene og høre Mads Vestergaard og Vincent F. Hendricks tale om de mørke sider af den digitale revolution. Jeg forestiller mig det bliver sådan lidt Black-Mirror-for-intellektuelle-agtigt.


- Håber på at kunne trykke Dennis Jurgensen i hånden og fortælle ham, at bøger som Kærlighed ved første hik, Gargoylens gåde og Brædder til Draculas kiste fik mig til at læse som ung.


- Så skal jeg forbi Bogforums største stand og netværke. Og nej det er hverken Gyldendal eller Politikkens forlag. Det er Newpub-standen for alle de forfattere der vælger at gå udenom forlagenes kapitalismemaskiner, og udgive deres bøger selv. Sådan!


- Skal formentligt også forbi både Alaa Al-Aswany og hører om ”Jeg løb mod Nilen”og forbi og se giraffen der i mine øjne har skrevet årets bedste bog: Tomas Espedal, Elsken.


- En smuttur forbi min gamle guru og specialevejleder, Ole Fogh Kirkeby, bliver det nok også til. Ole er aktuel med bogen ”Ordet er sjælens spejl.”


- Og til sidst håber jeg på at kunne afslutte søndagen med at losse Pilou Asbæk i skridtet – for at have stukket i Jamie Lannister, det er klart. Shame on you Pilou! Shame!


Og så lover jeg jer alle. At det her er sidste år som kunde på Bogforum. Næste år, bliver det første gang som forfatter.


Cross my fingers and hope to write


/Jannik

110 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Glostrupgrå

bottom of page