
Om
Jannik Landt Fogt,
Født 1979 og opvokset på vestegnen
Kandidat fra CBS (cand.merc.fil)
Vandt i 2020 Niels Klim Prisen for novellen "Organisatorisk Borgerskab".
Debuterede samme år med kortromanen "Elektrisk blå som et 80'er digt", der er en autofiktiv fortælling om opvæksten på Vestegnen, og om fortællerens tætte venskab med vennen Lasse der som voksen får ALS og dør. Bogen er en undersøgelse af sorgen, men også en hyldest til venskabet og til menneskets evne til at genopfinde sig selv.
Skriver netop nu på en novellesamling der hedder "Paralleller". Bogen låner temaer fra den europæiske idehistorie og krydrer dem med elementer fra science fiction. Novellesamlingen er første bog i en serie af bøger, der forsøger at bygge bro mellem subgenrerne steampunk og cyberpunk.
Når Jannik ikke skriver på egne værker, optræder han på de sociale medier for Fantask - en af verdens ældste tegneserie og Science Fiction boghandlere.