Der er nok ikke mange danskere der kender Gerard Way, men de der gør, kender ham formentlig som frontmand for New Jersey rockbandet My Chemical Romance. Personligt kom jeg sent ind i deres karriere. Det var først ved albummet "The Black Parade" at jeg opdagede dem, og hvilken opdagelse! Jeg var blæst væk af nummeret "Welcome to the Black Parade" og især af den tilhørende musikvideo hvor patosfyldte og teatralsk-lidende arrangementer fylder både lyd- og billedeside. Ja, undskyld, men jeg er en sucker for den slags.
Det er de færreste der ved, at Gerard Way er et inspirerende eksempel på nyere tids multikunstnere. Han står nemlig bag tegneserien Umbrella Academy, der i 2008 vandt en Eisner Award.
Tegneserien handler om en super dysfunktionel familie af superhelte. Syv adopterede børn, tilsyneladende født ved jomfrufødsler og alle med hver deres overmenneskelige kraft.
Nummer 1, Luther, er stor som et hus og har overmenneskelig styrke.
Nummer 2, Diego, kan ramme alt han kaster efter. Han er udstyret med kasteknive.
Nummer 3, Allison, kan kontrollere andre og få dem til at gøre som hun lyster.
Nummer 4. Klaus, kan tale med de døde.
Nummer 5, The Boy, kan rejse i tid og sted, som en form for teleportation
Nummer 6, Ben, kan hidkalde et monster med tentakler
Nummer 7, Vanya, har tilsyneladende ingen specielle kræfter.
Kræfterne er indlejret i karaktererne og påvirker deres liv og personligheder. Vanya er deprimeret over hendes normalitet og fravær af kræfter, Allisons ægteskab skrænter, efter hendes mand opdagede, at hun havde brugt sine evner på deres barn, og Klaus lever sit liv fra fix til fix, i et forsøg på at dæmpe de dødes stemmer med alkohol og hårde stoffer, Den eksistentielle teenage angst, som i sin tid gjorde Spiderman så fandens relaterbar og populær, driver altså ned af siderne her i Umbrella Academy, der i høj grad også er en comming-of-age historie pakket ind i flashbacks, så vi som læsere hele tiden udsættes for origin-stories. Der er drama for alle pengene, og Gerard Ways sans for patos og dybe følelser konverteres eminent fra musikken til den dysfunktionelle familie i tegneserien.
Der er pt. tre tradepaperbacks i tegneserien, og jeg kan varmt anbefale dem alle. Gabriel Bá der er illustratoren bag, har gjort et fantastisk godt job i at illustrere det skæve univers.
Hvis ikke du orker at læse tegneserier, så kan du tænde for flimmerkassen. Netflix har udgivet de to første sæsoner af Umbrella Academy, og for en gang skyld er Netflix-serien faktisk rigtig god.
Der er en tredje sæson på vej, men rygterne siger, at den kommer til at strække sig ud over det originale tegneserie oplæg, så det kan gå begge veje, men formentlig går det syd - som i udtrykket "that went south so fast".
Vil du være sikker på en god oplevelse, så start med den første TPB. Den hedder Apocalypse Suite. Eller tag hul på Netflix-serien og bered dig på, kun at se de første to sæsoner.