top of page
Forfatters billedeJannik Landt Fogt

Bogforum debriefed

3 dage på bogforum er overstået, og det er med ømme fødder og læseiver at jeg skriver dette blogopslag. Derfor bliver det kort og i punktform. Sofaen (og bøgerne) kalder.



Hvad blev der købt?

· Folket i Træerne // Hanaya Yanaghihara // Politikens Forlag

· Dr. Murder and the Island of Death // Emil Friis Ernst // Backyard Barons

· Fra Platon til Cyberpunk // Niels Dalgard // Science Fiction Cirklen

· AR // Audur Ava Olafdóttir // Batzer&Co.

· Mod Kunsten // Tomas Espedal // Batzer&Co

· Reservat // Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst // Cobolt


Åd Reservat råt, samme dag som jeg købte den. Fed tegneserie om en smadret jord, de resterende reservater, beboerne og deres drømme. Jeg kommer snart til at læse den igen. Fik den signeret af både Dennis og Emil, og strøg direkte over til Baggårds Baronerne og købte Dr. Murder, der også er tegnet af Emil.


I snak med Lone Aburas (Føtexsøen, Politisk roman, Den sorte bog, m.fl.) fik jeg anbefalet Folket i Træerne af Hanaya Yanagihara. Jeg er nu kommet 50 sider ind og er helt blæst væk. Bogen fangede mig på side 1 med to fiktive artikler om en videnskabsmand der er blevet sat i fængsel for pædofili. Kort efter er en af hans venner gået i gang med at ”rense” videnskabsmanden via en brevkorrespondance med samme. Som læser, fornemmer man at der er et eller andet der ikke bliver sagt og uroen kommer snigende op langs ryggen.


Glæder mig til at læse det meste jeg fik kastet penge efter; AR fordi jeg har fået den anbefalet utallige gange og fordi den vandt Nordisk Råds Litteraturpris sidste år, og Tomas Espedals Mod Kunsten, fordi jeg for nyligt opdagede ham, da jeg ved et tilfælde læste ”Elsken” der indtil videre er mit års bedste læseoplevelse.


Hvad værdsatte jeg mest på Bogforum?

· Fredagen og søndagen. Der var for mange mennesker om lørdagen og er var alt, alt for varmt til at jeg kunne nyde oplevelsen.

· 2 x Knud: Knud Romers optræden ved Lindhardt og Ringhof var super inspirerende og Knud Brix’s interview af Lone Aburas, Mette Moestrup, Rene Jean Jensen og Casper Erik på Gyldendals Tranescene 2 var virkelig også spændende. Alle fire interviewede har hevet det politiske ind i deres poesi, og det gav rum til en opløftende debat om litteraturens evner og formål.


Fra venstre: Knud Brix, Casper Erik, Mette Moestrup, Rene Jean Jensen og Lone Aburas
Fra venstre: Knud Brix, Casper Erik, Mette Moestrup, Rene Jean Jensen og Lone Aburas

· Hele Comic-området. Mere af det til næste år.

· Området med alle de små forlag: Baggårds Baroner, Basilisk, Gladiator mv. Jeg elsker at gå på bogjagt off the beaten track.


Hvad manglede jeg på Bogforum?

· Flere penge, mere plads i rygsækken og et sæt ekstra ben.

· Mad til priser der ikke skriger: "Turistfælde!"

· Flere toiletter

· En amatørscene, hvor håbefulde poeter og kommende forfattere kan stille sig op og vise hvad de kan.

· Et snert mere internationalt islæt, og lidt mindre kendisfokus. Jeg vil tusind gange hellere have litterære input fra udlandet, end de mange indslag om ”popbøger” skrevet af, eller om danske kendisser. Jeg ville ønske at bogforum skruede lidt op for litteraturen, forfatterne og poeterne, og lidt ned for sladderbladenes kendte.


Hvad overraskede mig mest?

· At Yahya Hassan kom og læste sine digte op. Det stod ikke i programmet, og det ville jeg vildt gerne have oplevet.

· Størrelsen af Newpub området. Det er så fedt at se alle de mange ildsjæle der giver den gas.

· At Matt Fraction signerede en af mine tegneserier, OG tegnede en tissemand ved siden af autografen. Med Matt, kunne man næsten have forventet det, men alligevel.



Håber at du havde en ligeså god oplevelse på Bogforum.


Ses vi næste år?

52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page