En af de største opfindelser der fandt sted under den industrielle revolution, var ikke en opfindelse i teknisk forstand. Den var ikke mekanisk. Bestod ikke af tandhjul.
Den største opfindelse fra perioden, var opfindelsen af begrebet arbejdsdeling. Og heraf opdelingen af arbejdsstyrken i arbejdere, specialister og ledere. Det var arbejdsdelingen der muligjorde industrialiseringen. Det var arbejdsdelingen der gjorde, at håndværkets tusindkunstner-agtige natur, kunne hives ud af det lille værksted, dechifreres, opdeles og oversættes til maskinelle og manuelle procedurer, som man så kunne sætte ufaglærte til at udfører, først på manufakturerne og senere hen på fabrikkerne.
Det er også arbejdsdelingen, skal man tro Marx, der har fremmedgjort arbejderen fra sit arbejde. Arbejderen er blevet frataget den kvalitetsgivende egenskab han havde i værkstedet, og i stedet blevet reduceret til et tandhjul i fabrikken, der laver den samme meningsløse og gentagelige bevægelse igen, og igen og igen. Chaplin havde et skarpt blik for denne dynamik.
Det er også samme bevægelse der er resulteret i en vækst, der aldrig er set magen til.
Arbejdsdeling er bare mere effektivt. Det er der ingen tvivl om.
Lad os kigge på bogen som et produkt. Den er et produkt, der består af papir. Omslaget er af karton, og hvis den er en af de dyrere bøger, så er omslaget af tykt karton med flotte farver på. Måske er der et stykke læder der holder sammen på ryggen. På alt papiret inde i bogen står der ord, ordene danner sætninger, sætningerne følelser.
That’s it.
It ain’t rocket science.
Alligevel har forlagene bildt alle forfattere ind, at de har brug for forlagene. At forfatterne er afhængige af forlagene. Som forfatter skal du bruge en redaktør. En grafiker. En illustrator. En bogbinder. En trykker og måske en oversætter hvis du skal ud i verden. Og du har brug for en, med en god stemme, der kan læse din bog op, og en lydtekniker der kan lave den til lydbog. En hær af administrativt personale: Marketingsfolkene der sørger for markedsføringen, en community manager til at styre dine opslag på de sociale medier, distributører, og personalet i bogforretningerne.
Så det kan du vel nok se, kære forfatter. En bog er et industrielt foretagende. Der er SÅ mange steder det kan gå galt. Hvor kæden kan hoppe af maskinen, og den risiko kan du jo ikke selv bære, så den tager vi for dig, siger forlagene – den tager vi for dig, sammen med alle dine penge.
Vi tager dine ord. Dit blod. Din sved. Dine drømme og dine anstrengelser. Alle dine sætninger og det, det hele handler om. Og så pakker vi det ind i en overindustrialiseret produktion.
Vi gør din bog, til rocket science.
Og det siger sig selv, at når man har gjort så simpelt et produkt til så kompliceret en fremstilling, så er det svært at lave penge på det. Der er ganske enkelt, for mange der skal tjene på det.
I dag har vi i Danmark en forlagsbranche der er ved at indse dette. De kan ikke længere, i samme omfang som før, tjene penge på deres bøger. Ikke nok. Og hvad sker der så? De er jo virksomheder. Og derfor underlagt et krav om vækst. Pengene er de nødt til at hente et sted fra. De henter det fra arbejderne. Beder dem om at arbejde gratis. Se selv her.
Jeg ville ønske, at der var flere som mig. Som ville en art maxistisk revolution af bogmarkedet. Flere der ville tage produktionen af deres bøger tilbage fra forlagene og ind i deres værksteder derhjemme i deres stuer. Flere der turde sige, at de er mere end forfattere. At de er tusindkunstnere der kan udfylde flere af de ovenstående opgaver. Flere der vil have meningen tilbage til i deres arbejde. Flere der tør sige fuck væksten i bogbranchen – det skal mit skriveri ikke handle om. For mig handler det om PERSONLIG VÆKST. Hvis jeg ikke kan tegne min forside selv, så lærer jeg det. Hvis ikke jeg kan lave en lydoptagelse selv, så lærer jeg det. Hvis jeg ikke kan stave, så lærer jeg det. Og det jeg ikke gider at lære, det kan jeg købe mig til.
Jeg vil ikke hænges op på det, men jeg tror. Jeg tror virkelig, at vi går en tid i møde, hvor industriens produkter blegner. De blegner, af flere årsager. En af dem er, at de er så poleret. For med til industrialiseringen hører også begrebet massemarkedet. Det er et fiktivt marked der ikke eksisterer nogen steder. Man kan ikke gå ned på massemarkedet og købe en bog. Massemarkedet er en begrebslig konstruktion der tillader andre begreber; såsom målgrupper. Målgrupper har så igen sine egne karakteristika, og det er dem man laver bøger til. Det betyder at bøger bliver fremstillet til målgrupper, der ikke eksisterer. Der eksisterer kun mennesker. Og vi er begyndt at få øjnene op for, at de karakteristika som bøgerne skrives ud fra, er tomme. Vi vil ikke længere finde os i at læse bøger der er konstrueret. Vi vil have bøger som der er mennesker bag. Det er derfor at velbrandede forfattere sælger bedst. Vi køber som forbrugere ikke ”kun” bøger – vi køber også ind på forfatterne.
En anden grund til at industriens produkter blegner, er kritikken som begynder at dukke op til overfladen. Er det ikke det vi ser alle steder. I klimadebatten? I kritikken af supermarkederne der hver dag kører containerfulde af uspist mad væk til destruktion? I debatten i tøjbranchen om Fast Fashion der brænder deres varelagrer når de ikke kan sælge deres overproduktion. Industrialiseringen og arbejdsdelingen har skabt en vækst, vi kan være glade for, men de har også en slagside: Meningstab i arbejdet og systematisk overproduktion og misbrug af ressourcer.
I Ray Bradburrys bog, Fahrenheit 451, arbejder hovedpersonen med at brænde bøger. Bradburrys bog kaldes for en dystopi. Men det er ikke en dystopi. Vi er der allerede. Vi er der lige nu. Mens du sidder og læser denne tekst.
Hvorfor tror du at bogforretningerne kalder det brandudsalg?
Og hvad tror du der sker med bøgerne, de ikke kan sælge?
Bøger de ikke kan sælge, fordi de har produceret for mange.
Fordi de har arbejdsdelt i industrialiseringens og vækstens tegn.
De brænder bøgerne!
Alle de ulæste sætninger.
Stakke af papir,
der skulle have været pengesedler i dine lommer.
Jeg vil gerne opfordre alle mine forfatterbrødre og -søstre til væbnet revolution.
Her er jeres våben:
Blyant, notesbog, labtop, wifi-opkobling, sociale medier, skriveapps, betalæsere, skrivekurser, sprogkurser, penge til at betale freelancere og til sidst ikke at glemme: En fandenivoldsk tiltro på dig selv.
Det skal nok gå!
Lad os stå sammen, og hjælpe hinanden -
og forlagene, for de kan ikke selv finde ud af det.
Hvis du er i tvivl om hvordan du skal starte, så start her.
________ _________
Jeg hedder Jannik Landt Fogt og skriver hele tiden; poesi, short stories, noveller, romaner (som ikke er afsluttet) og nogle gange om arbejdet med at bryde igennem i bogbranchen.
Du kan læse flere af mine artikler her på bloggen eller på Linkedin.
Eller du kan følge mig på min facebookside eller på Instagram...
Du er også velkommen til at sende mig en connect på Linkedin - Jeg er altid på jagt efter at udvide mit netværk med ligesindede.
Og vil du læse nogle af mine tekster med det samme, så klik ind på min hjemmeside og læs:
Sommeren 89, et pastelfarvet coming-of-age rulleskøjtetrip igennem en sommerferie i 80'erne.
Miami by day, en poetisk rejsebeskrivelse af min tur fra Atlanta til Miami, med min terminalt syge ven. Om venskab, døden og håbet.
Antikvaren i Singapore, en short story om et møde med en finurlig antikvar i Singapore, som ikke skelner stort mellem genrer og mennesker.