Statens Kunstfond er ved at lave et inspirationskatalog der skal deles rundt på de danske skoler. Tanker er god. Den skal fremme børn og unges møde med litteratur. Kataloget rummer reklamer for 60 danske forfattere hvis bøger tænkes at gå særligt godt i spænd med de danske børn og unge. Litteratur der rammer børnene der hvor de er, og som kan bidrage til at øge læselysten, som jo skranter lidt i de yngre generationer.
For at komme med i inspirationskataloget skal man sende en ansøgning til Statens Kunstfond. Det er der 123 forfattere der har gjort. 60 er kommet med i kataloget. Resten har fået afslag.
Dem er jeg i blandt. Det er jeg selvfølgelig pisse ked af.
Siden min debutbog udkom i 2020 har jeg rejst rundt på 14 danske skoler og fortalt om min bog. Jeg har holdt oplæg om hvordan musik og litteratur er beslægtede genrer, og ved at vise de unge musikvideoer og anvende analysemetoder fra litteraturen til at tale om musikvideoerne, så bilder jeg mig selv ind, at jeg rammer dem der hvor de er. Mange unge har langt lettere ved at forholde sig til den lyrik der optræder i musik, som de er storforbrugere af, end den lyrik og prosa som de serveres for som pligtlæsning.
Det er min opfattelse at både elever og undervisere har været glade for min optræden. Jeg ved at to skoler har valgt at opgive mit værk som hovedværk til deres dansk eksamen.
Mine foredrag har jeg gennemført gratis. For at give mit bog et liv, og for selv at bygge foredragskompetencer op. Nu er jeg et sted hvor, mine foredrag efterspørges. Sidste uge blev jeg betalt for et foredrag i Tønder. Det var arrangeret gennem Poesiens bus. For en måned siden besøgte jeg Brøndby Strand Skole, og det besøg fik skolen honorarstøtte til, fra Statens Kunstfond. I denne uge er der kommet to bestillinger ind i min inbox. På denne front er alt godt. Jeg er glad og taknemmelig, både for de skoler der hiver fat i mig, og for den mulighed det er, at kunne søge honorarstøtte hos Statens Kunstfond.
Jeg havde håbet på, at jeg med mine erfaringer og mit koncept kunne blive betragtet som værende dygtig og relevant nok til at komme med i Statens Kunstfond inspirationskatalog. Det kunne have været et virkelig stort boost til en lille forfatter fra et lille forlag. For det ville betyde, at jeg kunne lade være med at sidde og lavet så meget markedsføring og i stedet koncentrere mig om at skrive.
Så afslaget var lidt af en skuffelse. I mailen med afslaget var der vedhæftet en liste over alle dem der var blevet udvalgt til kataloget, og da jeg kiggede på den, slog det mig, at ret mange af forfatterne på listen havde Gyldendal i ryggen. Der har før være snak og beskyldninger om Statens Kunstfonds tendens til at sidde og forgylde den samme lille kulturelite af kunstnere og forfattere. Hvis jeg skal være helt ærlig, så aner jeg ikke en skid om hvorvidt det er tilfældet. Men her sad jeg med en liste i hånden. Så jeg ku' jo selv tjekke det.
Af de 60 forfattere der er blevet udvalgt til at være med i kataloget, er ca. 18 af dem udgivet på Gyldendal eller Høst&Søn (som er ejet af Gyldendal). Det svarer næsten til en tredjedel af alle deltagende i inspirationskataloget.
Hvis man tæller hvor stor en andel af de udvalgte forfattere der kommer fra de fire store danske forlag (Gyldendal, L&R, Politikens Hus og Peoples Press) så stiger tallet til ca. 26 stykker. Det er næsten halvdelen af alle de valgte forfattere.
I kulturministeriets rapport ”Forandringer i Bogbranchen” der blev udgivet i 2018, kan man se, at de fire store forlag stod for at udgive 18,9% af de danske bøger i 2016. Antager vi at denne fordeling stadig er gældende (selvom jeg tror, at de store forlags andel af udgivne bøger reelt er faldet siden 2016) så udgiver de fire store altså kun en femtedel af bøgerne på det danske marked – alligevel fylder deres forfattere næsten halvdelen af inspirationskataloget.
Er der i inspirationskataloget tale om en overrepræsentation af forfattere fra de store forlag?
Måske. Jeg tænker at det er en debat værd.
Kloge hoveder taler om, at vi ikke længere lever i en oplevelsesøkonomi, men at vi befinder os i en opmærksomhedsøkonomi. At det for storkapitalen handler om at tilrane sig borgernes, brugernes og kundernes opmærksomhed. Så skal indtægten nok følge senere. Det er jo lidt den tilgang jeg har praktiseret, når jeg har touret gratis rundt på landets skoler. Den har til en hvis grad virket. Var jeg kommet med i inspirationskataloget, ku’ jeg måske have sat endnu mere fut i forfatterkedlen, og måske ha’ nået noget der kunne minde om en indtægt. Men sådan skulle det ikke være denne gang.
Artiklen her, skal ikke forstås som en utaknemmelighed. Jeg er glad for Statens Kunstfond. Og jeg bliver altid lykkelig når en af mine ansøgninger går igennem. Men når jeg får afslag, så tror jeg, at det er helt normalt, at man bliver lidt olm i det.
Og i mit allermest sortseende humør, så kunne jeg godt finde på at stille nedenstående krakilske spørgsmål:
Er det Statens Kunstfonds opgave at lave markedsføringsmateriale for de fire største forlag i Danmark?
Bør Statens Kunstfond bidrage til en yderligere udbredelse af i forvejen veletablerede forfattere, eller er det rettere fondens formål at sikre litteraturens vækstlag og dermed hjælpe nye kunstnere på vej, indtil de kan forsørge sig selv?
Jeg vil lade disse spørgsmål stå som en opfordring til debat.
Men inden jeg slipper pennen her er der tre andre forhold jeg er nødt til lige at summe op.
1)Måden jeg har parret forfattere med forlag er MEGET simpel. Jeg har googlet mig frem til forfatterne i inspirationskataloget og set hvilke forlag deres bøger er udkommet på. Det er en metodik med masser af fejlkilder. Alligevel synes tallene herover at indikere en præference for forfatterne fra de store forlag. Hvis du selv vil lege med excelarket, så skriv mig en besked, så fremsender jeg det.
2)Jeg har ikke adgang til de forfattere der er blevet afvist. Det gør det lidt svært at sige noget om, hvorvidt udvælgelsen har været biased. Altså om udvælgelsen, bevidst eller ubevidst har favoriseret forfattere fra de store forlag. Men man kan lave forskellige optællinger af de udvalgte. Hvis man eksempelvis deler forfatterne i inspirationskataloget op på køn, så er der 20 mænd der er med i kataloget, og næsten dobbelt så mange kvinder, nemlig 38 stykker. Det kan virke som en voldsom skævvridning, men det kan man ikke rigtigt sige noget om. Hvis der nu er en langt større andel af kvinder der har søgt, så er fordelingen sikkert meget fair. Selvfølgelig kan man tage en større debat om kvoter, både hvad angår køn, etnicitet og seksuel orientering, men det er bare ikke lige mit anliggende her, og som regel ender sådanne diskussioner med to opponerende standpunkter: et der vægter kvalitet overfor et der vægter repræsentation.
3. Jeg skal også lige præcisere at inspirationskatalogets formål blot er at fremhæve nogle forfattere og at prioritere arrangementer der involverer disse forfattere, når der næste år kommer ansøgninger ind fra biblioteker og skoler. Arrangementer med andre forfattere vil stadig kunne søge den samme pulje.