Lige nu er der uro i kunstverdenen. De første systemer med Kunstig Intelligens er blevet lanceret og de kan generere billeder baseret på simple sætninger. Det tager under 30 sekunder, og koster en håndøre.
Samtidig har streaming gjort det svært for musikere at tjene penge, E- og Lydbøger har udfordret forfatternes indkomst og nu ser det ud til at kunstig intelligens er nådestødet til de illustrative kunstnere. Kunst og kultur er blevet freemium og den professionelle kunstner er død – eller hjælper Tech-giganterne bare med at frigøre alle menneskers kreative potentiale?
Debatten er i gang.
Herunder får du en stak links til nogle af de seneste ressourcer på området, samt min egen fortælling, om min leg med AI genereret ”kunst”.
Palle Schmidts interview med Dave McKean
Den danske forfatter og illustrator Palle Schmidt har interviewet den britiske kunster og forfatter Dave McKean. Du kender måske McKean fra tegneserien Sandman, eller fra nogle af alle de andre værker han står bag. Anyway, McKean har udarbejdet en ny bog (PROMPT: Conversations With AI) komplet med illustrationer og dybe forundringer over AI teknologiens nye muligheder og udfordringer. Det tog McKean sølle 12 dage at producerer bogen, selvfølgelig med hjælp fra en AI, nemlig den der hedder Midjourney. I interviewet kommer Palle og McKean godt omkring den nye teknologi, og McKean har flere gode kritiske tanker om hvad AI-produceret "kunst" betyder for det at være en illustrativ kunstner, og for det at være menneske. Det er et must-watch!
Se hele interviewet herunder
Mere Palle Schmidt her:
Mere Dave Mckean her:
Radio Rackham Podcast om billeder skabt af kunstig intelligens
Tegneseriepodcasten Radio Rackham har også belyst udfordringerne med den nye teknologi. I en nyere podcast har folkene bage Radio Rackham (Thomas Thorhauge, Matthias Wivel og Frederik Storm) inviteret Kunst- og kulturkommentatoren Thomas Sangild i studiet. Sammen diskuterer de billeder fremstillet af kunstig intelligens baseret på forskellige tegneres særegne stil. Det viste sig at være en større opgave at fremtvinge illustrationer af Tintin i forskellige tegneres stil, så de var genkendelige. Det er således også en ”kunst” at kunne prompte og formulere sætninger korrekt, så man kan manipulere AI’en til at fremstille det man ønsker.
Lyt til hele udsendelsen herunder:
Mere Radio Rackham her: https://www.instagram.com/radiorackham/
Min egen leg med AI
Jeg selv har leget lidt med AI’en Dall-E2. Og jeg er vildt imponeret over dens output. Faktisk tror jeg ikke helt, at jeg har krænget mit hoved omkring applikationerne af teknologien – eller konsekvenserne. Men jeg tror, at jeg er på Dave McKeans side her: Den her teknologi kommer til at disrupte illustrationsbranchen, og ikke nødvendigvis på en god måde.
Personligt går jeg med nogle tanker om at lancerer min kommende sci-fi novellesamling stykvis. Planen er at udgive mine noveller som issues, som vi kender det fra de amerikanske tegneserier, og hver af dem, med forside/cover illustreret af en dansk kunstner. Tanken har været at udgive novellerne sådan lidt Punkzine undergrundsagtigt til en billig penge og så senere samle novellerne i en regulær og mere mainstreamet bogudgivelse. Ideen er, at jeg ved at udgive novellerne på denne måde, kan skabe lidt ramasjang omkring udgivelsen, sådan at jeg måske kan bryde igennem støjen fra de 17.000 andre bøger der hvert år udgives på det danske marked.
Oprindeligt var der 15 noveller i min kommende bog. Mit problem er selvfølgelig, at jeg ikke har råd til at betale 15 kunstnere, den fair betaling som de skal have for først at læse mine historier, og derefter illustrere en forside til mine issues. Hvis en forsideillustration ligger på et sted mellem 4.000 til 6.000 kroner, så kigger jeg ind i et budget på mellem 60.000-90.000 kr. alene for illustrationerne. Mit estimat på salget af mine issues ligger på et sted mellem 15x 10-30 issues til en pris på max 30 kroner pr. styk. Det giver en indtægt på mellem 4.500 og 13.500 kr. og altså et syngende underskud på 55-75.000 kr. Sagt med andre ord: Min ambition om at udgive novellerne som issues er ikke forretningsmæssig valid. Under ingen omstændigheder kommer de små zines til at tjene så mange penge hjem, at der er penge i det for mig eller for kunstnerne.
Alligevel har en lille håndfuld kunstnere sagt ja til at være en del af projektet. Grunden til det er, at både jeg og kunstnerne håber på, at projektet kan generere noget opmærksomhed omkring mit skriveri og omkring deres illustrationer. Det er et spinkelt håb i en branche hvor aflønningen af kulturarbejdere bliver lavere og lavere og hælder mod vin og madpakker som vi bl.a. har set det i Meyer sagen og Dansk Forfatterforenings nye undersøgelse om gratisarbejde i bogbranchen.
Du kan læse om både Meyer-sagen og Dansk Forfatterforenings undersøgelse her:
Man kunne jo have den holdning at AI generatorerne har løst mit problem. Med nogle få sætninger kan jeg nu generere illustrationer til mine noveller. Hos Dall-E2 kan jeg købe 115 credits for 15 dollars (110 kr.) Det koster 1 credit at generere fire versioner af en illustration, hvilket giver mig 115 forsøg på at lave lige de 15 illustrationer jeg kan bruge til mine forsider. Gå jeg til tjenesten Midjourney kan jeg i stedet betale 10 dollar for et måneds abonnement, hvor jeg må producere op til 200 illustrationer. Det er en helt anden pris, end hvis jeg skulle hyre illustratorer.
Men hvad er så problemet?
Problemet er, at problemerne er mange. Jeg har listet et par af dem her:
Menneskeligt modspil: Ved brugen af AI-tjenester får jeg ikke det menneskelige modspil. En del af de illustratorer jeg har arbejdet sammen med, har spillet tilbage med forslag til ændringer af personer, begivenheder mv. En illustrator er således ikke bare en billedmaskine. Illustratoren er også en læser og en tolker, og en der med sit billedsprog udfordrer mine noveller og gøre dem mere levende. Den form for interaktion får jeg ikke med en AI.
Netværk: Hele mit projekt står og falder ved, at jeg selv såvel som de deltagende illustratorer spreder nyheden om mine noveller og deres illustrationer. Det gør projektet levende og tapper ind i relationer og netværk og bliver et projekt der har en ”reach” bl.a. på de sociale medier. Nogle af mine læsere ser illustrationerne og bliver måske interesseret i at følge illustratoren, og omvendt. Den form for spredning er meget svær at værdisætte men den er værdifuld, især i en verden hvor opmærksomhed næsten er vigtigere end indtjening.
Kvaliteten af illustrationerne: Selvom AI teknologien er nået langt, så er den ikke et sted, hvor man som ”prompter” føler at man er i kontrol. Jeg har pt. fremstillet 26 illustrationer og ud af dem, er der max 2 som jeg synes rammer den rigtige vibe i mine fortællinger, og alligevel er de bare ikke helt perfekte. Når jeg prompter AI’en og den viser sit resultat, er det ofte at jeg savner et andet perspektiv, en anden lyssætning og nogle gange er motivet eller stilen bare helt off. Jeg bliver bedre til at manipulerer AI’en men det kræver meget tid at få den til at ramme rigtigt eller bare noget der tilnærmelsesvist kan bruges.
Regularitet: AI’en arbejder med en uendelighed af variationer. Jeg kan således taste den samme sætning ind to gange og få vidt forskellige illustrationer. Det gør det vanskeligt at arbejde med karakterer eller miljøer, som man gerne vil have ”gentaget” på flere illustrationer. I det hele taget bøvler Dall-E2 med, at illustrere mennesker og især finder den det svært, at illustrere ansigter. I den mest makabre illustration af et menneske, som Dall-E2 udarbejdede, sad tænderne ligesom uden på læberne og ørerne var foldet ind i kraniet. Og det var ikke mig, der havde bedt Dall-E om at gå i H.R.Geiger-mode. 😊
Karakteristiske illustrationer: Man kan tilføje stilarter til de illustrationer som AI’en generere. Ekspressionisme, abstraktion, fotorealisme eller man kan skrive, at en illustration skal tegnes i en særlig kunstners stil. Alligevel sidder jeg med en, ja undskyld udtrykket; ”kønsløs fornemmelse” når jeg kigger på de illustrationer som DALL-E har udarbejdet. Jeg kan ikke rigtigt fornemme mennesket bag, intentionen bag eller whatever vi skal kalde det. Der mangler ligesom noget. En særlig streg, et temperament. En tilgang. Det er som om at kunstnerens karakter er væk – Det er måske ikke så mærkeligt, når nu det er en robot der fører pennen.
Så for at opsummere mine første spæde forsøg med AI genereret ”kunst”. Jeg vil ikke afvise at bruge illustrationer fra AI-generatorer i fremtiden, og måske endda i mine kommende noveller, men jeg ville til enhver tid foretrække interaktionen og samarbejdet med mennesker.
Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at den her teknologi vil komme til at revolutionere ”billedbranchen”, måske ikke lige i morgen, men så om et år eller to. Jeg tænker også at der er nogle rettighedsissues som skal håndteres. Kan det virkelige passe, at det er fair/lovligt at sælge billeder, som en AI har genereret, når man specifikt har bedt den om at imiterer en kendt kunstners stil? Jeg tænker at vi kommer til at se nogle søgsmål i de kommende måneder.
Herunder finder du en række af de illustrationer som jeg har fremstillet på Dall-E2.
Lad mig høre dine kommentarer enten til illustrationerne, eller til anvendelsen af AI.
Link til AI
Dall-E: https://openai.com/dall-e-2/
Midjourney: https://www.midjourney.com/home/
Liste over de 10 bedste AI art generators: https://www.unite.ai/10-best-ai-art-generators/
Andre Links:
Torben Sangilds artikel på Zetland om billeder skabt af kunstig intelligens: https://www.zetland.dk/historie/sOLEK1Nx-ae2KvJdE-c7740