Min mor har altid sagt, ”at man kommer længst med ærlighed.”
Så okay – lets face it, det her er en reklame forklædt som en artikel på Linkedin.
So far so good.
Men jeg har ingenting at sælge og jeg vil ikke have din penge.
Endnu.
Så du kan roligt læse videre.
”Man kommer længst ved at provokere.”
Det er ikke min mor der har sagt det.
Det kunne være Trump, Johnson eller Vermund.
Eller for den sags skyld, en hvilken som helst anden, af hvor tids demagoger.
Og de har ret.
Provokation er en kniv
der skærer igennem uendeligt uoverskuelige mængder af information
debatter og diskussioner,
fnidder og fnadder,
ævl og kævl
ikke mindst på de sociale medier.
Hvis målet er opmærksomhed
- og det er det for de fleste der vil sælge noget -
så er midlet en kniv.
Jeg hedder Jannik Landt Fogt
Og kalder mig selv for aspirerende forfatter.
Aspirerende, som du nok har gættet,
fordi jeg ikke har udgivet en hujende fis endnu.
Derfor kniber det også med opmærksomheden.
Men det skal jeg nok få lavet om på.
For det her skrift er min kniv.
Min provokation
Og mit manifest.
Og du er inviteret til at læse med
Og overvære, hvordan jeg i de næste 20 linjer måske skyder mig selv i foden.
Time will tell.
Anyway, here goes:
Engang havde jeg et rigtigt arbejde.
Faktisk har jeg haft flere.
Fælles for alle mine arbejdspladser var,
at man ikke kun blev betalt for 15% af sit arbejde.
Men sådan er det i forlagsbranchen som forfatter.
Siger dem jeg taler med.
Det kan selvfølgelige være et rygte,
Og forlagene tager jo også en stor risiko
Og blah blah blah.
Men det går ikke.
Den præmis fungerer ikke for mig.
Så jeg har valgt at være selvudgiver.
Og gå en fremtid i møde
hvor jeg skal slås med det etablerede bogdanmark
og tigge og bede om at få nogen til at anmelde mine bøger,
og få lavet lektørudtalelser.
Und so weider.
Men sådan må det være.
Så nu er jeg gået i gang med at bygge en hær af følgere,
på Linkedin, Facebook og Instagram
sådan at når jeg engang har skrevet min bog, så står min distributionskanal klar,
så jeg kan pumpe alle mine skriblerier lige ud i en blåviolet vene af cyberspace
og veksle mine ord til salg af bøger
og i sidste ende til cool cash.
For det er målet.
At kunne leve af at skrive.
Og sælge mine historier til Hollywod.
Overgå seertallene på Game of Thrones.
Og merchandise min røv i laser
Og sælge ubrugelige memorabilia;
kopper og t-shirts og flere action figurer
end hele den samlede Star Wars enterprise.
Så hver morgen står jeg op
Og dyrker min magalomani
Jeg sætter Katy Perrys ”Fireworks” på anlægget
Og nogle gange ”High Hopes” af Panic at the Disco!
Og så danser jeg rundt I stuen
Og føler mig destined
for intet mindre end Greatness.
mens jeg råber
JEG ER GOLIAT!
Og så
når jeg er klar.
Så sætter jeg mig ned og skriver.
Følg min vanvidsrejse og se mig tordne min pande mod ufordusete mure
igen og igen.
Og del mine opslag.
For jeg har brug for dig,
til at bygge min hær.
Og senere hen
for dine penge.
-- --
Følg mig på min facebookside.
Og vil du læse nogle af mine andre tekster med det samme, så find dem her på bloggen eller klik ind på min hjemmeside og læs:
Sommeren 89, et pastelfarvet coming-of-age rulleskøjtetrip igennem en sommerferie i 80'erne.
Miami by day, en poetisk rejsebeskrivelse af min tur fra Atlanta til Miami, med min terminalt syge ven. Om venskab, døden og håbet.
Antikvaren i Singapore, en short story om et møde med en finurlig antikvar i Singapore, som ikke skælner stort mellem genrer og mennesker.
-- --
Og hvis du synes om det du læser, så del det med andre der kunne have samme interesse.
Det ville jeg blive glad for, og det ville hjælpe mig med at komme bredere ud.
Tak,
god sommer og god arbejdslyst...
...og nyd det!
whatever it is.