I filmatiseringen af Hunter S. Thomsons "Frygt og lede i Las Vegas" er der en scene hvor det lykkes de to stærkt påvirkede hovedpersoner at forvilde sig ind til en kongres om euforiserende stoffer. Kongressen er for politimænd, og mens den forløber, sidder de to hovedpersoner og fylder sig med stoffer. Ingen opdager det.
I dag forvildede jeg mig ind til debatten om forandringerne i bogbranchen i Slots- og Kulturstyrelsen. Politimændene fra scenen herover var skiftet ud med folk fra det Danske litterære miljø og jeg er fristet til at sige, at stofferne som ingen lagde mærke til, var skiftet ud med branchens forandringer. Men det ville være at strække den. For selvom der stort set ingen debat var, (tiden var for ringe, og deltagerne for enige) så var der faktisk en hel del gode takeaways fra arrangementet.
1. Første korte indslag var af Anne-Marie Mai, formand for bogpanelet der bød velkommen og ridsede et par relevante projekter op.
Ro (man) tids projektet, der arbejder med at skabe læsero.
Den Nationale Læsestrategi, der skal sikre fremtidens læsere.
Anne Marie, nævnte også høringen på Christiansbog om unges læsevaner samt en ny rapport, der kommer til november. Desværre fangede jeg ikke navnet på rapporten.
2. Punkt to på dagsordenen var Morten Hesseldahl, administrerende direktør for Gyldendal. Manden der på det seneste har været under beskydninger for fusioneringen mellem Rosinante og Gyldendal, og som idag lod fyresedlerne falde. Som den opkomling jeg er i branchen, havde jeg jo nærmest på forhånd udset mig Morten som fjenden. I branchen kan man ikke lide regnedrenge og ord som "effektivitet", "visioner" og "forretningsmodeller", men han gjorde altså mine fordomme til skamme. Morten er udemærket klar over, hvad for et morads branchen står i - og han erkendte blankt, at han ikke ligger inde med alle svarerne.
Mortens diagnose er, at bogbranchen, som så mange andre brancher, har været inde i et autoritetsfald. Med udbredelsen af de Sociale Medier er de gamle institutioner ikke længere de eneste sandhedssigere. Parallelt hermed er den normale dannelse gået fløjten. Man læser ikke længere af skam, over ikke at kende sin klassikere, men af lyst. Og den lyst, vælger som regel noget andet end bogen - Iphonen f.eks. Hertil kommer et prispress: Branchen følger langsomt forbrugerne over på de digitale platforme, men forbrugerne er ikke villige til at betale ligeså meget for et digtalt produkt, som for et analogt produkt. Oven i hatten kæmper den danske bogbranche også med de nye Platforms-Providere, der kiler sig ind imellem forlagene, bogsælgerne og deres kunder. Med algoritmer og kundekendskab leverer Amazon, o.a services til en voksende skare af forbrugere som kommer længere og længere væk fra de gamle institutioner.
Morten sluttede sit oplæg af med at fremhæve, at bogbranchen bl.a. skal igang med at dyrke det sociale omkring bøgerne noget mere.
3. Tredje oplæg var fra Tine Smedegaard Andersen, Administrerende direktør for Peoples Press og tidligere Kulturdirektør fra DR. Hun var sprængfyldt med pointer, og jeg har forsøgt at liste de to væsentligeste herunder.
De unges forbrug af medier er anderledes end resten af befolkningen. De søger "nyheder" om morgen og skælner ikke stort imellem en samfundsmæssig nyhed, eller at veninden har fået en nye kæreste - begge dele er for dem nyheder i en strøm eller et feed. De unge er på det sociale medier fra de står op til om eftermiddagen/aftenen og det er først her i de senere timer, at de interaktive medier lægges væk. Man kunne foranlediges til at tro, at det så er i dette tidsrum, at man skal stikke dem en bog i hånden, eller, at man skal rive de unge ud af deres medieforbrug. Men Tines forslag var et andet: Mød de unge, der hvor de er. De sociale medier, tvinger de gamle aktører (forlag, forfattere og bogforhandlere) til at tænke tværmedielt og inddrage de platforme som de unge er på, og ikke kun som markedsføring - men som en vedvarende interaktion med sin unge kundegruppe. Som i Mortens oplæg, nævner også Tine socialiteten omrking bogen som en afgørende faktor for at skabe læselyst.
Bøger konkurrere ikke med andre bøger. De konkurrere med ALT. Musik, film, tv, fritidsaktiviteter osv. Ligeledes zapper de unge ikke. De vælger ikke det bedste af dårlige muligheder, de vælger noget specifikt - lige præcis det der tiltaler netop dem. Det bedtyder at relevanskravet for bøger er steget.
4. Fjerde indslag var karismatiske Leonora Christina Skov; sidste års vinder af de Gyldne Laurbær, powerkvinde og den måske bedst brandede forfatter i Danmark. Hun træder på scenen og fortæller om hendes anvendelse af Sociale Medier (primært Instagram) i lanceringen af hendes bøger. Som en stor lussing til bogbranchen (jeg ved ikke om den er intenderet) bærer hun glimmer-røde og eventyrlige højhælede - og de sko de taler altså, og deres budskab til bogbranchen er entydigt: Guess what Dorothy, you are not in Kansas anymore! Tiderne er skiftet og jeg er fulgt med! Leonora holdte fast i, at det ikke bare handler om at ligge sine ligegyldigheder op på instagram - hvilket mange (både forfattere og forlag) gør idag. Det handler om at give sine følgere noget de ikke kan få andre steder.
Udover at have bygget sin egen marktingskanal op på Instagram, og i praksis at have vist hvor effektfuldt en sådan hær af følgere er, så slog hun også et slag for litteraturen: Bøger skal ikke forfladiges til at være content eller indhold. Bøger er værker. Kunst. Oplevelser. Det er derfor de (stadig) er relevante at købe.
5. Det sidste indslag var Hollandske Juriaan Rammeloo der sammenlignede det Hollandske bogmarked med det Danske. I Holland er det politisk vedtaget, at priserne på bøger er Fixed. Når man fixer priser på bøger, så gør man det for at fastholde en konkurrence på bogmarkedet der handler om andet end prisen. Grunden til man gør det, er for at sikre en rentabel økonomi for både forlag og bogforhandlere og for at sikre en bredde i litteraturen. Jurriaans præsenterede en hel del grafer, men oplægget led under, at der var afsat for lidt tid til det. Og det var ærgeligt. Han nåede dog at komme med nogle fede pointer fra studierne i Holland og også hans pointer kredsede om de sociale elementer omkring bøger.
Bogforretninger i Holland afholder Sleepovers for unge. Det forgår i butikkerne.
Bogforretninger i Holland har ofte tilknyttede cafeer og er mere end bare en forretning, hvor der købes bøger.
Jes Stein Pedersen, Litteraturredaktør på Politiken, fungerede som moderator hele vejen igennem arrangementet og sluttede hele eftermiddagen af med at ridse dagens punkter op. Tilslut proklarmerede han et optimistisk syn på bogbranchen. I hans øjne, er branchen i forandring, men både gamle og unge, har idag fantastiske muligheder for at opsøge bøgers fortrinlige egenskaber.
Jeg nyder ikke helt samme optimisme, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at eftermiddagens slutning på en high-note, er symptomatisk for bogbranchen.
Det går sku nok - synes at være stemningen på overfladen. Men det er min erfaring, at når der kradses lidt i den, så bobler frygten og leden op. Frygten og leden for de nye multinationale giganter, hvis indtog på markedet kan have store konsekvenser for den danske bogbranche. Frygten for, hvad der dog skal blive af vores unge der læser dårligere og dårligere, og mindre og mindre. Og ikke mindst frygten for, at branchen ikke forstår sine læsere og derfor ikke formår at følge dem med ind i deres forandrede medievaner.
Hvad jeg dog var positivt overrasket over, var at både Morten, Tine, Leonora og Juriaan berørte bøgernes sociale dimensioner. Jeg har selv været lidt overfladisk inde på det her, og jeg synes, at det ville være fantastisk at se flere initiativer der samler danskerne om bøgerne og litteraturen. Om det er sleepovers i bogforretninger, bogkluber med tvungen læsning, oplæsninger, spoken word, eller whatever, så tager jeg gladeligt imod det. Lad os få pillet bøgerne ud af ensomheden og gøre dem til noget vi er fælles om.
Næste gang kunne det være fedt at se en hel eftermiddag, hvor der blev gået lidt mere i dybden med problemstillingerne. Jeg forestiller mig mindre arbejdsgrupper der skal præsenterer løsninger på kendte problemstillinger, og evt. efterfølgende debatere løsningerne i plenum.
Hvis branchen virkelig skal stå mere sammen, og arbejde sig igennem udfordringerne, så lad os komme igang. Lad os lege sammen. Hvem griber bolden?
__________________________________________________________
Jeg hedder Jannik Landt Fogt, og prøver at bryde igennem som forfatter.
Jeg skriver hele tiden; poesi, short stories, noveller, romaner (som jeg aldrig får afsluttet) og nogle gange om arbejdet med at bryde igennem i bog- og forlagsbranchen.
Du kan læse flere af mine artikler her på bloggen eller på Linkedin.
Eller du kan følge mig på min facebookside eller på Instagram.
Og vil du læse nogle af mine tekster med det samme, så klik ind på min hjemmeside og læs:
Sommeren 89, et pastelfarvet coming-of-age rulleskøjtetrip igennem en sommerferie i 80'erne.
Miami by day, en poetisk rejsebeskrivelse af min tur fra Atlanta til Miami, med min terminalt syge ven. Om venskab, døden og håbet.
Antikvaren i Singapore, en short story om et møde med en finurlig antikvar i Singapore, som ikke skælner stort mellem genrer og mennesker.