- En historie om magtfuldkommenhed og eksklusion i det danske Sci-Fi miljø, men også om internetrage, om snyd, om at erkende at man har været en klovn og om en mors grænseløse kærlighed.
I 2020 kunne min novelle 2060: Organisatorisk Borgerskab være blevet nomineret til den Danske Sci-Fi pris Niels Klim Prisen. Men festen var slut, før den begyndte. Få dage efter, jeg på de sociale medier, har opfordret mine følgere til at læse novellen, og give den en nominering hvis de synes om den, begynder farcen:
De få af mine følgere der har nomineret min novelle, blacklistes af adminstratoren bag prisen. Begrundelsen for blacklistingen kan hverken administrator eller udvalget bag prisen redegøre for.
Faktum er; at min novelle de facto diskvalifiseres og at udvalget ikke ønsker at uddybe begrundelsen.
Det er min klare overbevisning at en sådan opførelse ikke er ønskværdig i Dansk Sci-Fi Fandom, eller nogen andre steder, for den sags skyld.
Jeg skriver ikke dette indlæg for at udstille de frivillige folk bag Niels Klim Prisen. Jeg har selv været frivilig i flere forskellige sammenhænge og ved hvor nederen det er, når udefrakommende brokker sig, og ikke værdsætter det arbejde der bliver gjort bag linjerne.
Jeg skriver heller ikke dette indlæg fordi jeg godt kan lide at kritisere. Jeg finder ikke nogen særlig glæde ved at påpege fejl. At ødelægge og nedrive, eller for den sags skyld at gøre livet surt for andre.
Men indlægget ér en kritik, og den udstiller folkene bag Niels Klim Prisen. Det er jeg ked af, det er ikke det der er intentionen. Jeg beklager colleteral damage. Det gør jeg virkelig. Jeg ville hellere, at vi i det danske Sci-Fi community kunne stå sammen, bakke hinanden op og dyrke vores interesser i fælleskab. Men ikke alle er velkommen i klubben.
Jeg skriver dette indlæg fordi jeg er fucking vred.
Fordi jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Talt ned til og fordi jeg ikke vil finde mig i, at blive mistænkeliggjort. Jeg skriver på indignation. Og jeg gør det fordi jeg føler mig ekskludreret men dælme også fordi, jeg elsker Sci-Fi og er frustreret over at communitiet har en tendens til lukke sig om sig selv.
Jeg håber at indlægget her kan bidrage til:
at afmystifisere den mistænkeliggørelse som administrator og udvalget bag Niels Klim Prisen har udsat mig og mine følgere for.
at vi i Dansk Sci-Fi fandom får taget en snak om brugen af sociale medier i forbindelse med Niels Klim Prisen og at denne snak forhåbentligt fører til en ophævelse af en uudtalt og uskreven regel om, at forfattere ikke må opfordre andre til at nominere og stemme på deres værker, eller alternativt, at vi får denne regel skrevet tydeligt ind i prisens reglement.
at vi i Dansk Sci-Fi fandom får taget en snak om, hvordan vi kan bedrive vores kærlighed til genren uden at eksluderer novicer, nye læsere eller andre der er nybegyndere i genren.
Historien begynder
I 2017 springer jeg ud som forfatter. Jeg har sagt mit job op, og kastet mig ud på dybt vand. Det eneste jeg producerer er tekst. Jeg arbejder på at dygtiggøre mig, jeg indrager betalæsere og andre kritikkere i mit arbejde, for at gøre mig selv dygtigere og mine tekster bedre. Jeg betaler tilbage til communitiet ved at betalæse for andre. Og jeg nyder de snakke som betalæsningen medfører. Jeg skriver Sci-Fi men også digte og andre typer af tekster.
Sidste år (2019) sender jeg min første færdige novelle til Science Fiction Cirklens antologi. Min tekst bliver ikke valgt til antologien og det bliver jeg selvfølgelig ked af. Sådan er det - der er mange om buddet, og i Danmark har vi mange dygtige skribenter inden for de fantastiske genrer (Sci-Fi, Horror, Dystopia, Fantasy osv.). Der går et par uger, før jeg ser, at det Danske magasin Himmelskibet søger indhold. Jeg sender min novelle igen, og heldet er med mig. Den bliver optaget. Igen; min første tekst optaget i en lille fandrevet magasin - jeg er super stolt.
Året går.
I starten af 2020, gør en ven mig opmærksom på, at min novelle fra Himmelskibet er longlistet til den lille danske Sci-Fi pris Niels Klim Prisen. Longlistet, betyder, at mit værk figurere på en liste med en masse andre værker. For at vinde prisen, skal værkerne først nomineres (af læserne) og derefter skal de stemmes på (af læserne). Kun de der er nomineret, går videre til næste runde, hvor man kan stemme på værkerne. Værket med flest stemmer vinder prisen. Alt forgår online, ved at de der ønsker at stemme opretter sig i Niels Klim Systemet og via dropdown menuer vælger de værker de ønsker at nominere/stemme på. Der er flere forskellige kategorier og min tekst er listet under kategorien Danske Noveller.
Jeg ved ikke om jeg er naiv, men jeg bliver begejstret for, at mit værk er på listen, også selvom det sådan set er alle Sci-Fi værker udgivet året før, der kan komme på. Jeg får den ide, at bruge de sociale medier til at blære mig med præstationen og til at opfordre mine følgere til at læse novellen, og til at nominere den, såfremt de synes om den. Jeg laver et blogopslag, her på bloggen, og deler det på Facebook, Instagram, Linkedin osv. Se mig jeg er nomineret, læs min tekst, stem på mig! osv. osv.
Redegørelse for sagen.
Dagene går. I de sidste dage af Januar, skriver en af mine følgere, at hun er blevet blacklistet fra Niels Klim Systemet og at hendes nominering af min tekst derfor ikke tæller. Argumentet fra administratoren af Niels Klim Prisen lyder :
"Formålet med Niels Klim Prisen er at finde årets bedste tekster, ikke finde forfatteren med flest venner."
I starten tænker jeg at det er spam. Argumentationen er kort for hovedet og slår mig ikke som værende seriøs. Men så er der en følger mere der skriver. Og en mere. Inden dagen er gået, er der fem følgere der har skrevet, at de har fået samme besked, og de spørger mig, hvad den mon betyder. Intet er blevet kommunikeret til mig. Så jeg skriver en mail til administratoren og spørger om hvordan jeg skal forholde mig, og hvad begrundelsen er. Jeg antager, at det har noget med min brug af sociale medier at gøre, og det har det også (måske).
Svar kommer samme dag. Det er ikke min brug af de sociale medier der har blacklistet mine følgeres nomineringer. Faktisk er administrator bag prisen, glad for at jeg reklamerer for den. Det der er galt, er:
1. At de nomineringer der er givet "ligner hinanden så meget at det statistisk ikke kan være et tilfælde."
Jeg vil godt henlede læserens opmærksomhed på hvordan man stemmer. Det er via en dropdown menu. Det "der ligner," er således nogle nomineringer af min tekst, og formentligt udelukkende af min tekst. Dvs. at de af mine følgere der har været inde at stemme, kun har stemt i kategorien Danske Noveller, og ikke sat stemmer i de andre kategorier. Det er (i første omgang) denne lighed, der er grunden til at mine følgeres nomineringer blacklistes. At de ligner hinanden. Den statistiske sikkerhed, som administratoren henviser til, vil jeg gætte på er max tyve nomineringer. Formentlig meget mindre. Jeg er ikke statistikker, men jeg tvivler på at der kan bedrives meget statistik på den baggrund.
2. "At nomineringernes lighed, tyder på at der er ført kampagne. Kampager stoppes", skriver administratoren. Så, jeg må godt skrive ud på de sociale medier, men jeg må ikke føre kampagne.
Jeg er forvirret. Jeg forstår ikke om jeg må, eller om jeg ikke må bruge de sociale medier, og hvis jeg må, så forstår jeg ikke, hvad der er tilladt at skrive, og hvad der ikke er tilladt at skrive. Så jeg skriver en mail tilbage.
Jeg skriver at jeg forvirret, og at jeg ikke ved om jeg må bruge sociale medier. Jeg lister alle de opslag jeg har lavet, og linker til dem, og beder administrator om at vurdere om jeg går over stregen. Om jeg har skrevet noget jeg ikke måtte. Om jeg har forbrudt mig mod nogle regler.
Jeg skriver også følgende passage:
"Anyway, så føler jeg et behov for at fortælle dig hvordan blacklistingen opleves i min ende af internettet.
Hvis Niels Klim prisen er en fejring af god Science Fiction, og tanken bag prisen er, at få flere til at læse genren, så har blacklistingen den modsatte effekt. Den er ekskluderende.
Ligesom du ikke kender mine følgere, så kender jeg dem heller ikke selv. Nogle af dem, er mine venner, bevares, men nogle er vidt fremmede mennesker der følger mig, fordi – tror jeg – at jeg har noget på hjerte. Da jeg ikke kun skriver Science Fiction, men også poesi og short stories, så skal jeg ikke kunne sige, hvem af mine følgere der følger mig fordi jeg skriver Sci-Fi og hvem der følger mig af andre grunde.
Det jeg dog bilder mig selv ind, så megaloman er jeg åbenbart, er at nogle af mine følgere ikke har læst sci-fi før, men at de har fået et snert af det, ved at læse min novelle i himmelskibet. Jeg bilder også mig selv ind at de har fundet den interessant nok, til at bruge fem minutter på at melde sig ind i Klim systemet og stemme på min novelle. Hvis de synes den var ringe, så havde de jo nok bare ladet være.
Det jeg prøver at sige er, at vi potentielt sidder med nye science fiction læsere, hvis afstemninger belønnes med en blacklisting, med et -for at sige det ligeud - uovervejet svar, der ikke engang henviser til reglerne for prisuddelingen. Det gør mig fandme vred.
Jeg sidder nu med fire følgere der ikke fatter, hvorfor deres stemme er blacklistet, og jeg ville sådan set gerne give dem et svar, men dem du har givet, er ikke tilfredsstillende.
Selv sidder jeg med følelsen af, at mit forfatterskab, af den ene eller den anden grund, ikke er fint nok til din klub. Og at en enmands-jury sidder og bortcensorere stemmer ud fra smag og behag og finder på regler for prisen as we go along.
Det er fandme ikke i orden.
Efter en dag kommer der et nyt svar, nu med en anden argumentation for blacklistingen.
I mailen skriver administrator, at der ikke er tale om smagsdommeri, da hun slet ikke har læst min novelle. Ligeledes skriver hun, at hun har forhørt sig med udvalget bag Niels Klim Prisen, og at blacklistingen begrundes i Niels Klim reglernes stykke 17.
Stykke 17, er reglementets sidste paragraf, og er en form for nødbremse, eller det man i daglig tale kalder for en gummiparagraf. Den lyder sådan her:
"Fortolkningen af disse regler og alle spørgsmål vedrørende nominerbarhed, tilbagetrækninger, nomineringer, afstemninger mv. afgøres af Niels Klim-administratoren, og kan appeleres til udvalget. Afgørelsen kan appeleres til udvalget af en forfatter eller en instruktør eller en forfatter af en dramatisk produktion. Udvalgets afgørelse kan kræves omgjort, inklusive offentliggørelse af sagen til fandom."
Det betyder altså, at jeg eller mine følgere der har nomineret min tekst IKKE har forbrudt os mod en regel. Overtrædelsen der er blevet begået, er et tvivlspørgsmål, som administrator alene kan tolke på.
Hun uddyber i mailen:
"Teknisk set er det ikke dig, der har brudt reglerne, men dem, der har nomineret. Men det vil naturligvis gøre livet lettere for bl.a. mig, hvis du sletter eller omformulerer dit blog-indlæg og dine øvrige opslag."
Er du forvirret kære læser? Det var jeg. Jeg har intet forkert gjort, men alligevel beder administrator mig om at slette mine opslag på de sociale medier. Administratorens begrundelse for blacklistingen har tilsyneladende ikke behov for at være funderet i prisens regelsæt og hendes magt har tilsyneladende ingen grænser: slet venligst dine opslag!
Jeg går på nettet. Søger på Niels Klim Prisen. På under fem minutter finder jeg oplsag om prisen på Facebook, instagram og på forfatterers egne sider. Jeg finder bl.a. opslag fra to andre forfattere der i 2018 og i 2019 har skrævet tilnærmelsesvis samme opslag som jeg har, hvori de enten opfordrer deres følgere til at nominere eller stemme på deres værker. Jeg sender screenshots af opslagene til administrator i en ny mail. I den mail forklarer jeg tre ting:
1. Det er pedanteri, at administrator ønsker at ville styre hvordan forfattere italesætter deres nomineringer og muligheden for at stemme på dem, herunder at forbyde, at man ikke må opfordrer til at nominere eller at stemme.
2. Det står ikke nogle steder i Niels Klim Reglerne, at man ikke må promoverer egne værker eller opfordrer til at læsere går ind og nominerer eller stemmer på egen tekst.
3. At andre forfattere, før mig, har opfordret deres følgere til at nominerer eller stemme på deres værker. (De to screenshots er sendt til administrator, men indgår ikke her i opslaget. Der er ingen grund til også at udstille disse forfattere. Jeg har dog sidenhen fundet flere opslag fra andre forfattere der har promoveret deres værker og opfordret til at stemme på dem. Tre af dem har tilmed vundet prisen, for netop de værker der er promoveret.)
Jeg påpeger desuden inkonsistensen i, at hun på den ene side skriver at jeg ikke har gjort noget forkert, og at hun på den anden side, beder mig om at slette mine oplæg fra de sociale medier.
Til slut i mailen besvarer jeg en sætning fra administrators forrige mail.
Administrator skriver:
"Jeg kan ikke henvise til en detaljeret gennemgang af den alarmerende adfærd, da det giver mulighed for at game systemet fremover."
Jeg svarer:
"Den eneste der gamer systemet i den her sag, er administratoren selv. Og grunden til at adminstratoren ikke kan redegøre for den adfærd der har blacklistet mine følgere, er fordi der ikke er nogen alarmerende adfærd. Det er administratorens subjektive holdning der har ageret overdommer, et faktum der gemmes bag pedantiske sproglige distinktioner, påberåbelse af gummiparagrafen (nr. 17) og som følges op med logisk inkonsistent argumentation.
Hvis Niels Klim Udvalget selv vil sidde og udvælge de nomineret, så nedsæt da en jury der vælger teksterne. Det er I da I jeres gode ret til at gøre.
Det ville da være meget federe, end at forgøgle at det er læserne selv der vælger nomineringerne.
Hvis I vil være en lille lukket klub for de indviet, så vær det, Men sig det højt og tydeligt, så vi andre ikke spilder tiden, og sætter vores håb op.
Det er måske derfor I screener dem der skal ind i Niels Klim Systemet? For at komme ind, skal man lige svarer på hvad for noget Science fiction der interesserer én:
Velkommen til alle nørderne, farvel til alle de nye læsere.
Sikke et inkluderende fælleskab!
Tak for kaffe!"
Som svar på denne mail, skriver en anden person til mig. Og nu bliver det helt kafkansk. Jeg antager at han er en af de andre fra udvalget bag Niels Klim Prisen. Han skriver:
"Det er så let at kritisere os, der forsøger at skabe fair rammer omkring uddeling af Niels Klim prisen, men hvad med at komme med konstruktive forslag i stedet. I det her tilfælde er det, som jeg har forstået det, ikke retten til at opfordre ens følgere til at stemme, der påtales, men et spørgsmål om systematiske nomineringer der 'lugter af aftalt spil'.
Bruger du fløde i kaffen?"
Anklagen er nu komplet, og sagen er med et trylleslag vendt på hovedet. Det er ikke mig der er blevet udsat for en uretfærdighed ved at nomineringer på min tekst er blevet blacklistet uden god grund.
Det er nu mig, der kritisere gode folks arbejde!
Skid hul i argumentationen bag blacklistingen der vægtede min brug af de sociale medier.
Skid hul i argumentationen bag blacklistingen der vægtede forskellen på hvordan eller hvad jeg har skrevet, og hvad jeg har opfordret til.
Skid hul i argumentationen bag blacklistingen der vægtede at jeg havde ført kampagne.
Administartors og rådets tidligere argumenter er nu ligegyldige. Det er slet ikke det, det handler om: Det det handler om, indikerer han: Er at jeg har været med til at lave systematiske nomineringer der lugter af aftalt spil.
Jeg, eller mine følgere snyder!
Jeg beder denne nye person, om at læse den fulde korrespondance mellem mig og administrator, før han beskylder den forkerte part for aftalt spil.
Han takker i en anden mail for det hurtige svar, opfordrer mig (igen) til at komme med konstruktive forslag og påpeger at det er svært at afgøre om noget er snyd eller the real stuff.
Dernæst forklarer han at de har bestyrelsesmøde (i foreningen Science Ficktion Cirklen) samme aften, og at emnet her, kommer til debat.
Jeg takker i næste mail for at de drøfter problemstillingen på et bestyrelsesmøde, og skriver til ham, at jeg står ved, at jeg opfordret mine følgere til at læse min tekst og til at nominerer mig.
Jeg skriver også, at jeg ikke er gået ind i den her sag, fordi jeg kan lide at kritisere. Eller fordi jeg ikke værdsætter deres arbejde. Jeg skriver at jeg er gået ind i den her sag, fordi jeg føler mig indigneret og uretfærdig behandlet, og at jeg er ked af det på mine egne vegne, og på mine følgeres vegne når vi beskyldes for at snyde.
Efterfølgende sender jeg endnu en mail hvor jeg lister nogle forslag til hvordan man kan lave processen bag Niels Klim Prisen om, og slutter af med, at jeg håber de kan bruge mine tanker til et eller andet på bestyrelsesmødet. (Jeg har ikke vedlagt billeder af denne mail.)
Mailen med mine tanker får lov til at stå ubesvaret hen. For om aftenen er administrator tilbage med ny mail der intet ændrer. Sagen er tilbage hvor vi startede og de samme argumenter fremføres igen. Hun konstaterer at udvalget er enige om beslutningen og spørger så, om vi ikke skal slutte diskussionen her.
Jeg tror det er ved modtagelsen af denne mail, at det går op for mig: jeg holdes for nar. Jeg taler for døve ører. Det er her jeg beslutter mig for at sende endnu en mail, hvor jeg igen skærer problemstillingen ud i pap. Det er også her at jeg beslutter mig for at skrive dette blogoplæg, og påberåbe mig paragraf 17 i Niels Klim prisens reglement.
Som forfatter har jeg ret til at appellere administratorens beslutning til udvalget. Med til denne paragraf hører det sig, at sagen skal præsenteres for fandom aka sci-fi communitiet.
Min tillid til administrator og udvalget er skudt i stykker, og jeg tvivler derfor på at de vil præsenterer sagen lødigt. Jeg skriver til dem, at hvis ikke de fremlægger sagen for fandom, så gør jeg det selv.
Derfor sætter jeg mig ned og skrivet dette oplæg.
Perspektivering
Hvis Niels Klim prisen er en læserpris, så udvis tillid til læserne. De kan godt skelne dårlige fortællinger fra gode. At pakke prisuddelinger ind i forbud om hvordan de der er nomineret promoverer og gør kampagne for deres værker er udtryk for formynderi af værste skuffe. Det er et udtryk for en mistillid til forfatterne og især til læserne, som folkenen bag Niels Klim Prisen åbenbart mener forføres til at stemme på tekster de ikke selv synes om. Giv nu slip på den kontrol!
I den internationale sci-fi pris The Hugo Awards står der i FAQ:
So how do I promote my work for the Hugos?
Reviews in publications that cover awards can help. Other than that, word of mouth is a good method. Look for web sites and fanzines that review books (or short fiction or movies). If you really want to spend money on promotion the best bet is probably Worldcon progress reports. A Worldcon will send several mailings to its members during its lifetime. You want to advertise in one that comes out about a year before the convention.
Folkene bag Hugo awards er da pisse ligelade med om forfattere promoverer deres værker. Få folk til at anmelde, brug word of mouth, eller køb dig til annonceringer, lyder teksten herover. Hvorfor møder folkene bag Niels Klim Prisen så reklamer og selvpromovering med forbud og blacklisting?
Som forfatter til et værk, er vi dets største ambassadør. Vi er værkets varmeste fortaler, og vi synes selv at det er værd at læse. Ellers havde vi jo ikke skrevet det.
Vi lever i en tid, hvor sociale medier er et effektivt værktøj der istandsætter ukendte og upcomming forfattere til at komme ud over rampen og tage kampen op med de store forlags markedsføringsmaskiner. Hvis vi som ukendte og upcoming forfattere benægtes muligheden for at markedsfører vores værker via de sociale medier, hvem fanden skulle dog så gide at promoverer os? At vinde en pris som Niels Klim Prisen, er en mulighed for forfattere at høste anerkendelse. Lad forfatterne vise deres værker frem, lad os sprede vores glæde ved at være på longlisten, og lad os da for hulen opfordre folk til at nominere og stemme på os! Hvem skulle ellers gide? Hvis vi omgås prisudelinger med shhhs, og påbud og pålægger forfattere en falsk beskedenhed, så fratager vi dem der er mest begejstret for værket, for nomineringen og for prisen deres stemme. Det er en mærkværdig selvudslettende tilgang, der hører janten, og en anden tidsalder til.
Forestil dig, til næste folketingsvalg, at vores politikere kun må sige at man skal stemme til valget - og at det var dem forbudt at sige, at de synes man skulle stemme på deres parti eller på dem selv. Nej vel?
Janniklandtfogt-gate
I Hugo Awards står der endvidere i FAQ:
What if I still want to promote my book/film/self for a Hugo?
Our advice: Be careful. Excessively campaigning for a Hugo Award can be frowned upon by regular Hugo voters and has been known to backfire.
Det er jo præcis det der er sket i min sag. Administrator synes ikke om min selvpromovering. Og det er fair nok. Administrator er i sin gode ret til som person at have den holdning. Nogle gange er jeg også selv ved at brække mig over den selvpromovering jeg laver i et spinkelt håb om engang at bryde igennem. Jeg gør det alligevel, fordi jeg tror på, at man kan skrive verdens bedste bog, uden nogensinde at blive opdaget, hvis ikke man er villig til at fortælle om den. Gode værker opstår ikke af sig selv. Først skrives de, dernæst markedsføres de, og hvis man er heldig, falder de i læsernes smag.
Men administrator er administrator, hun er IKKE en læser og hun har ikke en stemme. Hun kan ikke lade sin personlige holdning til min promovering være baggrund for en blacklisting af de nomineringer som mine følgere har indsendt. Administrators rolle, er at sikre at afstemningen følger reglerne, ikke at agere smagsdommer over hvordan jeg vælger at omtale Niels Klim Prisen, hvordan jeg promovere mit værk eller opfordrer mine læsere/følgere til at smide en stemme i min retning.
Der er ikke eneste sted i reglerne for Niels Klim Prisen, at der står, at promovering, kampagneførelse eller andre former for opfordringer er imod reglerne.
Da jeg var aller vredest skrev jeg følgende to sætninger:
Den her sag, er et klokkeklart skred fra personligt smagsdommeri til en usaglig blacklisting af nomineringer.
Den er et udtryk for magtmisbrug der ingen steder hører hjemme; ikke i dansk Sci-Fi fandom og ingen andre steder.
Og så ramte "the turn".
The Turn
I enhver god historie er der et turn. Det der sted i fortællingen hvor noget komplet uventet sker. The turn i Janniklandtfogt-gate kommer her:
Efter den sidste mail fra administrator tjekker jeg facebook. Jeg tjekker mit gamle opslag, hvori jeg bad mine følgere om at nominerer min tekst. Jeg synes stadig det er i orden. At jeg ikke har gjort noget forkert. Så derfor sletter jeg ikke opslaget.
Og så ser jeg det. At netop dette opslag er delt. Jeg klikker på delingen og ser at det er min mor, der har delt opslaget. Hun bruger samme formuleringer som jeg, og det er der vel egentligt ikke noget galt i. Så åbner jeg kommentarsporet. Her fremgår det tydeligt at hun har fået nogle af sine veninder til at stemme på mig. At hun enddog har hjulpet nogen, (der ikke kunne finde ud af at bruge Niels Klim Systemet) med at stemme på mig. Jeg kommer i tvivl om, om de overhovedet har læst min novelle. Den dårlige smag melder sig øjeblikkeligt. Var det "kampagne" administrator havde skrevet?
Lige der, går det op for mig, at det ikke er min egen kampagne der er problemet. Det er min mors...
...og at jeg er en klovn. Med det samme skriver jeg en mail til administrator. Jeg undskylder. Jeg giver min uforbeholdne undskyldning (gange 1000) for alt den spildtid jeg har forårsaget, og for den til tider skingre tone.
Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af, at der er noget ved den her sag, der er værd at debattere.
Morale
Der er mange moraler i den her historie, og meget at diskutere.
Administrator har i janniklandtfogt-gate effektivt fået lukket ned for stemmer der lugtede af snyd, men i metoden der er anvendt, har hun også blacklistet brugere der ikke har snydt. Det skaber en eksklusionsfølelese i sci-fi communitiet der ikke er gavnlig for nogen. Hvordan gør vi det bedre i fremtiden?
Forfattere er deres egne bedste ambassadører, de skal have frie tøjler til at udtrykke sig, og deres selvpromovering og måden de taler til deres følgere er deres eget valg. Opfordringer til følgere om at nominere/stemme på forfatteres egne værker er en legitim måde at markedsfører sig på, uanset tone eller ordvalg. Det bør ikke kriminaliseres eller udsættes for sprogpoliti. Eller hva?
Blandt forfatteres følgere på de sociale medier, er der personer der vil gøre alt i deres magt for at smide en ekstra stemme. I Janniklandtfogt-gate var det en velmenende mor. Det kunne ligeså godt være en ven, en fan eller en anden, der sætter en stemme uden at have læst. Det er selvfølgelig ikke i orden. Men hvordan håndterer vi det, uden at blackliste de forkerte?
Janniklandtfogt-gate indikerer at administrator ikke har den fornødne hjemmel i reglerne for Niels Klim Prisen til at håndtere lignende sager. Derfor var hun nødt til at påberåbe sig paragraf 17, og opfinde nye regler. Hvordan kan vi gøre det bedre? Skal vi som community tillade en regel der forbyder eller begrænser forfatteres selvpromovering (det synes jeg ikke) eller kan vi i fælleskab udtænke en anden regel der giver administrator bedre hjemmel til at blackliste? Skal det eksempelvis være muligt at diskvalificere et værk? Og i så fald, på hvilken baggrund?
Hvad synes du, der er værd at diskutere?
-----
Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at du stadig kan nominere tekster til Niels Klim Prisen. Nomineringsrunden løber til den 15. Februar. Men læs nu lige værkerne før du vælger at placere din stemme.
Du nominerer her: http://www.ommadawn.dk/nielsklim/oprettelse.html
Hvis du har problemer med at logge ind, betjene systemet eller kommer i tvivl om hvem du skal stemme på, så kan min mor hjælpe dig.
/Jannik Landt Fogt