Fra August 2020 til Maj 2021 tager jeg rundt på en række danske skoler og fortæller om musik og litteratur. Med musikvideoer illustrerer jeg hvordan musikkens "drop" kan sammenlignes med Litteraturens Point of No Return og med Klimaks, som er begreber eleverne kender fra Berettermodellen. Min simple pointe er tyv stjålet fra Aristoteles' begreb Katharsis, der kan oversættes til forløsning. Det er den der følelse man får, når spænding forlader kroppen. Det er knækket på en stor rutchebane, det er Point Of No Return/Klimaks hvor historien tager en drejning, og det er der hvor musikken dropper sin punchline og tempoet skifter.
Min simple pointe, og det jeg gerne vil lære eleverne er, at musik, såvel som litteratur skal opleves med hjertet. Følelserne skal med, ellers er det bare underholdning (hvilket også kan være fint, men kunst er det ikke.) Har vi følelserne med når vi læser, så har vi måske også følelserne med i livet - og så begynder vi at træffe bedre beslutninger.
Efter mit oplæg om musik og litteratur låner skolerne (typisk 8. og 9. klasser) to klassesæt af Elektrisk Blå, som de læser, og så kommer jeg tilbage efter en måned og tager en snak med eleverne om Elektrisk Blå, og om arbejdet bag.
I dag var den afsluttende dag på Charlotteskolen i Hedehusene. Klasserne havde spørgsmål nok til 45 minutter, og de handlede om alt muligt:
Hvad betyder farven elektrisk blå, og hvorfor er den med i titlen?
Hvad sagde min kone til, at jeg sagde mit arbejde op for at blive forfatter?
Fandt jeg det svært at skrive mine følelser ned?
Hvordan havde jeg det, da bogen var færdig?
Hvorfor er bogen skrevet som den er?
Er bogen en selvbiografi?
Er alt der står i bogen rigtigt/virklig sket?
Hvilket musiknummer fra bogen betyder mest for mig?
Jeg har været ret meget on edge, hvad angår elevernes modtagelse af bogen. Den handler jo om sorg, og om død og om noget så eksistentielt som valg. Og jeg har flere gange tænkt, om min bog overhovedet hørte til på en skole? Om den er for voksen i sit sprog og i sine temaer? Min skepsis blev gjort det skamme, selvfølgelige af elevernes spørgelyst, men også af deres boganmeldelser. Jeg fik lov til at læse en af dem, og til at dele den. Og den er, virkelig rigtig god, hvis jeg lige selv må sige det. Du kan læse den herunder.
Ida fra 9.y skriver: Tårefremkaldende roman om en forfærdelig sygdom
Jeg anmelder romanen Elektrisk blå som et 80’er digt, som er en meget spændende og fangende roman. Romanen er skrevet af Jannik Landt Fogt, og han skriver meget personligt, og man får som læser en virkelig detaljeret historie om hans liv. Han har inddelt bogen i 6 dele, en epilog og hans noter. Han slutter hver del af på en måde, hvor man som læser bare, VIL læse den næste del. Det er en virkelig god bog at arbejde med i 7.,8. og 9. klasse, og man kan nemt få en klassesamtale i gang.
En rejse gennem livet
Hvis man skal beskrive bogen med et ord, skulle det være ”Livet.”
Bogen handler om Janniks egen rejse gennem livet og hans store valg og problemer. Bogen kommer ind på helt almindelige hverdagsproblemer, som alle kan støde ind i. Det er fx valget om uddannelse, som alle skal igennem.
Hele bogen drejer sig om Janniks liv med hans bedste ven Lasse, som i 2016 får konstateret ALS. Sygdommen som hedder ALS, er en sygdom som man dør af efter nogle få år. Jannik skriver om sine følelser, og fortæller fx at han giver sin højtlønnede konsulentkarriere op for at være handicaphjælper for hans bedste ven.
Bogen handler om hans liv, og det indebærer også hans barndom. Han er vokset op på vestegnen, og han fortæller om hvordan det var at vokse op i Brøndby som lille.
Svære emner
Jeg kan rigtig godt lide, at bogen handler om virkelige oplevelser. Som læser kan man selv leve sig ind i det Jannik skriver om, fordi bogen ikke handler om ting som man slet ikke kan se ske for en selv. Bogen kommer helt ned i de dybe samtaler, som man ikke rigtig vil sætte et stort fokus på i hverdagen.
Et stort emne i bogen er død, og det er ikke et emne som mange taler åbent om. Jeg har selv mistet en vigtig person til en dødelig sygdom, og jeg kan sætte mig ind i alle de følelser Jannik snakker om. Jeg begyndte at græde da jeg læste om hele hans rejse med hans bedste ven Lasse. Romanen ramte mig rigtig hårdt, og jeg er begyndt at tænke over hvor taknemlig jeg er for at være i live, jeg fik en trang ting at skrive og ringe til alle mine venner og veninder, og fortælle dem hvor højt jeg elsker dem.
Efter jeg har læst hele bogen, har jeg fået lyst til at analysere den hele. Købe en masse post-it notes og sætte dem ind, der hvor han fx rammer mig hårdt, eller når han taler om Lasse.
Jeg læser mange bøger, men det er kun bøger som virkelig rammer mig, og hvor jeg virkelig bliver rørt, som jeg græder til.
At være modig nok til at vise sine følelser
Alt i alt synes jeg bogen er værd at læse, den kommer ind på nogle rigtig vigtige emner. Bogen tager fat i emnet død, og det er et emne jeg ville ønske vi talte mere om.
Bogen handler meget om vores valg i livet, og hvordan vores valg former vores liv. Det store valg om uddannelse kommer på banen, og jeg tror bogen kan hjælpe meget med, at se hvor taknemlig man skal være for det man har, for inden man ser sig om, er dem man elsker væk.
Jeg synes det er rigtig stærkt af forfatteren, at åbne sit liv så meget op, og jeg synes virkelig at han skal have ekstremt højt credit for.
Hvis jeg skal sige en ting som jeg synes var lidt på den dårlige side, ville det være at bogen godt kan virke lidt rodet. Man springer rundt, og spoler frem og tilbage i tiden. Dog er det nemt at lære at læse bogen, hvis man gerne vil læse den.
Jeg vil give den en 9.5/10 fordi den virkelig ramte mig hårdt, men den er en lille smule rodet.
Tak Ida, jeg lover at rydde op i min næste bog. :)