Jannik Landt Fogt

Antikvaren i Singapore
// Short Story //

Juli, 2019

”Der er fortællinger overalt. Nogen er gode. Andre er dårlige. Ligesom mennesker.

For at kunne skelne imellem dem, må man træne sine sanser. Åbne op. Lytte efter og prøve at forstå. For at blive bedre – som fortælling eller som menneske – gælder samme regel; åben op, lyt efter og anstreng dig alt det du kan for at forstå.”

Hendes tale fik mig til at kigge op fra bøgerne. Og jeg var i tvivl om, om det var mig hun svarede. Hun stod bag sin slidte disk, krumrygget og med sine meridian kugler kørende lydløst rundt i sine ene hånd. Hendes blik var rettet mod mig.

​

”Jeg elsker mennesker, næsten ligeså meget som jeg elsker fortællinger,” sagde hun så, uden at blinke med øjnene.  

Menneskelarm
// Short Story //

Juli 2019

Det er ikke pænt at sige.

Og man bliver stemplet som en freak, når man endelig bliver presset op i et hjørne, og alligevel er så dum at sige det - trods det stigma, som man udmærket ved, rammer en bagefter.

Men, og her kommer det så, helt grundlæggende så har jeg det bedst i mit eget selskab.

​

Alene.

​

Det lyder pænere når man pakker det ind. I floskler som introvert, genert eller analytisk. Og det det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide andre mennesker.

De er bare så larmende.

​

Klubben 
// Short Story //

November 2019

Jeg er engang blevet fortalt, at man skal passe på hvad man lover. Men jeg tror, at lige hvad angår klubben, så kan jeg godt love dig noget. Hvis du allerede er medlem i klubben, så ved du også hvem den er for, og hvad teksten her handler om.  Hvis du er en af de heldige få der ikke er blevet optaget endnu, så nyd det. Og fortvivl ej over at min dumme lille historie her forekommer dig noget underlig. Bare nyd det mens det varer. For et medlemskab i klubben ændrer dit liv og det kan ikke gøres om. Men jeg kan berolige dig med, at du nok skal nå det. Derude i fremtiden. Der ligger et medlemskort med dit navn på. Det lover jeg.