zoltan-tasi-CLJeQCr2F_A-unsplash.jpg

Introduktion til Brunjordskrønikerne

Brunjordskrønikerne er arbejdstitlen på det værk jeg efterhånden har skrevet på i tre år.

Værket består pt. at to bøger; den første og den sidste.

Begge har jeg ufærdige manuskripter på, men det mest angstprovokerende (for mig) er, at jeg ikke helt præcist kan sige hvor mange bøger der er i mellem. Nogle gange siger jeg syv , andre gange ”kun” fire. Det kan lyde voldsomt, men jeg er sådan nogenlunde rolig hvad projektet angår. For jeg ved, at når jeg begynder på de enkelte bøger, så vil størrelsen og antallet vise sig. Måske ender det med kun at være tre, og det er også okay – det vigtigste er en god start og en god slutning. Det er svært at opsummere et helt værk i en lille elevatortale – mine noter alene er vokset til omkring 800 sider – men jeg synes alligevel at jeg vil prøve.  

Værkets fortælling starter kort efter oplysningstiden er suset ind over Europa og under den første industrielle revolution. Stedet er London og året er 1760. De tre første hovedpersoner er oplyste individer der hver især har fået det etablerede samfunds magtudøvelser galt i halsen. Sammen stifter de Teknokraterne og mens de gemmer deres identiteter bag masker og et oldgammelt manifest, erklærer de krig mod den herskende orden. Imens de konspirerer mod konge og kirke, er der andre magter der begynder at rører på sig. Kirken har aktiveret Ex Cathedra bevægelsen, en gammel organisation med rødder i middelalderens heksejagter der ledes af en mand, som nogle siger er mekanisk. Europas royale familier bevæger sig i kulisserne; for hvis teknokraternes revolution kan destabilisere magten i Europa, så kan de royale huse måske tilkæmpe sig en større bid af kagen.

Inden Teknokraterne får set sig om, er de blevet filtret ind i den Amerikanske løsrivelseskrig og efterfølgende i den franske revolution.

Pludselig er de er ikke bare Europas mest eftersøgte, men hele verdens.

Som årene går, vokser den teknokratiske bevægelse. Mens flere kommer til er der også nogle som forlader bevægelsen med uforløst ærinde. Henimod slutningen af det 19. århundrede har de revolutioner som teknokraterne har været med til at starte taget en ny facon, og menneskeheden står overfor to verdenskrige der kommer til at forandrer verden. En ny race af mennesker, kaldet postmennesker, opdages under anden verdenskrig. Deres ophav er ukendt, og menneskeheden som helhed må finde ud af, hvor i samfundet den nye race passer ind.


Efterfølgende kæmper en ny generation af teknokrater med at finde sig selv. Koldkrigseuropa er realiteten, og rumkapløbet er i gang. Månelandingen finder sted, og kort efter har de første megakooperationer etableret en rumstation der kredser omkring jorden, og en koloni på månen. De kunstige opstår som et samlebegreb der beskriver robotter, androids, avatarer og mennesker med kunstige lemmer. Cryostase forlænger menneskelivet og en hidtil ukendt sygdom, kaldet for Lemmesygen, rammer jorden med katastrofale følger. Verden er blevet en anden, og mens de gamle nationer, såvel som de royale huse har sovet i timen, er verdensordenen blevet kapret af megakooperationerne. En journalist begynder at grave sig ned i et lovforslag, og det skal vise sig at hendes afdækninger trækker tråde hele vejen tilbage til teknokraternes stiftelse, og til deres manifest: Frifolkmanifestet. Parallelt med journalistens arbejde, forsvinder teknokraternes leder. Lederløse og i opbrud, må de efterladte teknokrater forsøge at finde ud af, hvem der står bag.

 

©2019 by Jannik Landt Fogt.